Selvom det stadig virker ret nyt med en robotstøvsuger, så er der faktisk en del på markedet. Derfor kan det være svært at vælge, hvilken en der skal gøre rent hjemme hos dig. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, derfor er det sjældent en god idé at købe de helt billige, men det betyder heller ikke, at det er den dyreste, der er den rigtige løsning for dig. Hvis du vil se, hvordan de forskellige almindelige støvsugere og robotstøvsugere klarer sig, så kan du læse mere her, hvor de er med i en test.
Find den robotstøvsuger der passer bedst til dig
En stor del af robotstøvsugerne kan køre på de fleste gulvtyper. Robotstøvsugeren indstiller selv børsterne alt efter, hvilket gulv dit hjem har. Det at have en robotstøvsuger, kan være et rigtig godt supplement til rengøringen, især hvis du har husdyr, så kan det være dejligt med en robotstøvsuger, som tager det værste. Dog kan man ikke som udgangspunkt regne med, at den kan tage hele læsset.
Når du vælger en robotstøvsuger, så skal du være opmærksom på, hvor mange kvadratmeter robotten skal støvsuge. Det skal du, da det er forskelligt, hvor længe robotstøvsugeren kan være i gang, det kan være alt fra 30 minutter til 2 timer. Derudover så kan det også være godt at vælge en model, hvor den passer på dine møbler ved hjælp af indbygget teknologi, så undgår du, at de får skrammer. Støvet ligger ofte i hjørnerne, og det kan nogle robotstøvsugere godt få ud, her skal du være obs. på, hvilke der kan og ikke kan. Hvis du gerne vil have støvsuget på et bestemt tidspunkt, det kan være, når du er på arbejde, så kan du også få robotstøvsugere, hvor det er muligt at sætte en timer. Hvis du har dørtrin i hjemmet, så kan du sagtens købe en robotstøvsuger, det er der nemlig mange af robotterne, der kan uden problemer.