Øvrigt

Klima og politik – bege dele fylder meget

I Danmark vil politikerne gerne gå forrest. Foran politikere i verdens øvrige lande. Det gælder ikke mindst på klimaområdet.

Men hvilke konsekvenser har det for almindelige danskere når politikerne vil gøre Danmark til foregangsland i forhold til energi og klima?

Ofte vil det betyde at daglige fornødenheder bliver dyrere. Helt almindelige ting som mad og transport. Her taler vi om en betydelig og mærkbar forskel. Ikke mindst for de mindre bemidlede grupper i samfundet.

Så politikernes valg på klimaområdet har direkte og betydelige konsekvenser for danskerne. Men hensigten med de mange tiltag på klimaområdet var jo snarere at redde klimaet end at genere danskerne.

Så hvordan med de hensigter og mål om at redde klimaet?

Gør politikerne i Danmark en forskel på dette område?

“Nej, det gør de ikke,” siger Lennart Kiil fra FOLKETS.DK

Danmarks bidrag til verdens samlede udledning af drivhusgasser er yderst marginalt. Vi taler omkring en promille. Altså en tusindedel.

Det er heller ikke sandsynligt at andre lande vil lade deres egen politik påvirke synderligt af den retning som danske politikere ønsker at udstikke.

Er det for eksempel realistisk at forestille sig at kineserne reelt lytter ret meget til hvad danske politikere mener på områderne klima og energi?

Nej, vel.

Det er desværre en naiv forestilling at danske politikere med deres tiltag på klimaområdet – hvor ødelæggende de end måtte være for Danmark og danskerne – på nogen betydningsfuld måde påvirker klimaet i resten af verden.

Hverken det politiske klima eller klimaet som sådan.

Derimod vil den teknologiske udvikling, som politikerne oftere begrænser end hjælper på vej, være noget som kommer til at betyde en bedre levestandard for mennesker overalt på kloden.

Det handler om at få skabt energikilder som både er effektive, billige og forurener så lidt som overhovedet muligt. Og hvad det angår er vi allerede kommet langt.

Så opfordringen til politikerne må være at de giver plads til markedet og den teknologiske udvikling.

Og at de tænker og handler mere realistisk og opgiver ideen om at de kan påvirke udviklingen uden for Danmarks grænser i nogen særlig grad.-

Og så må vi håbe at diskussion omkring klima i fremtiden kommer til at bygge mere på viden og saglighed og mindre på politisk opportunisme.

Der findes masser af relevant viden om klima og energi. Også på danske. Og skrevet i et sprog hvor alle kan være med.

Debatten om politik er noget helt andet.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To Top