Øvrigt

Slip af med din hælspore hurtigst muligt

Mange af os kender det. Den stikkende smerte i hælen som gør, at morgendagens første skridt kan føles nærmest uoverskuelige, eller hvis man skal i gang efter at have siddet stille i længere tid. En hælspore giver nemlig smerter ved hælbenets trædepude samt i svangsenen. Men der er ingen grund til at gå og have ondt, for der er råd at hente, både gode gamle husmor-råd, som er videregivet fra generation til generation, samt råd fra mund til mund med naboen. Ligeledes er der hjælp at hente med professionelle redskaber, som er udviklet til at afhjælpe problemer og smerter ved hælspore effektivt. For mange forsvinder smerterne af sig selv, men de vil ofte komme tilbage. En redning i de situationer kan være at fokusere på ikke blot at behandle symptomerne, men at fjerne årsagen til smerterne ved at bruge trykaflastende indlægssåler i skoene.

 

Hvad kan du selv gøre

Der findes mange gode husmor-råd, som kan lindre symptomerne og smerterne ved en hælspore. Men det høres ofte, at en hælspore kan tage op til 2 år, før den forsvinder – og for så ofte at komme tilbage igen. Men der er en række ting, som du kan forsøge dig med derhjemme for at komme din hælspore og smerter til livs.

  • Is på. Is kan have en beroligende effekt på smerter ved hælspore.
  • Træning. Det er muligt at træne de små muskler i og omkring hælen.
  • Du skal simpelthen forsøge at aflaste og holde din fod i ro i det omfang, det er muligt. Det er vigtigt stadig at holde sig i gang i dagligdagen. Undgå belastning fra f.eks. løb og undgå at stå for meget op.

Professionel hjælp

Er det ikke lykkedes dig at komme smerterne til livs alene, er der hjælp at hente hos de professionelle. Her kan du enten gå gennem lægen og få henvisning til fysioterapeuter, eller tage direkte kontakt til en forhandler af speciallavet fodtøj, designet til at afhjælpe smerter ved f.eks. hælspore.

  • Indlægssåler til dine sko. Uanset om hælsporen er opstået på grund af forkert fodstilling eller belastning af foden, vil professionelle indlægssåler med støttepunkter være med til at aflaste hælen og hjælpe foden tilbage i en naturlig fodstilling. Dette vil samtidig give dig en mere naturlig kropsholdning, da ændringer i vores hælstand samtidig vil påvirke knæ, hofter og skuldre.
  • En fysioterapeut vil kunne hjælpe med at aflaste hælen og svangsenen ved hjælp af f.eks. kinesiotape.
  • Blokade eller operation. Blokader er sjældent varige, men de kan dæmpe smerterne i nogle måneder. En operation er kun en mulighed i langvarige og svære tilfælde.

Mange oplever desuden en række følgegener af enten en ubehandlet hælspore eller som følge af forkert behandling. Det kan eksempelvis være smerter i forbindelse med forfodsnedfald, iskiassmerter samt knæsmerter. Der kan også være tale om unødigt pres og belastninger på led og knogler, som kan påvirke bevægeligheden og gøre muskulaturen i ankel og fod svag.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To Top