Erhverv

Hvorfor vælge WordPress?

Hvis du arbejder med digital marketing eller udvikling af hjemmesider, har du uden tvivl hørt om WordPress.

WordPress er det suverænt mest anvendte CMS på markedet, og man anslår, at næsten 30 % af alle online hjemmesider er bygget på netop dette system. Men hvad er det, der gør en WordPress hjemmeside til det bedste valg? Hvorfor er systemet så populært?

Derfor vælger folk WordPress

Det er et gratis system

Når personer vælger at udvikle eller få udviklet deres nye hjemmeside i WordPress, skyldes det ofte, at systemet er gratis. Selvom det naturligvis koster penge at få et bureau til at udvikle hjemmesiden, er selve systemet WordPress et open source-program, hvilket betyder, at kildekoden er frit tilgængelig.

Faktisk er det ikke bare selve programmet, der er gratis, men også mange af de udvidelsesfunktioner, man kan installere. Disse såkaldte plugins skal alle ses som moduler, der gør det muligt at tilknytte ny funktionalitet til det eksisterende miljø. En WordPress hjemmeside er f.eks. ikke født med mulighed for nøje søgemaskineoptimering, men ved f.eks. at installere SEO By Yoast kan brugeren hurtigt finde nye input-områder, hvori han eller hun kan optimere yderligere.

Et plugin som f.eks. SEO By Yoast findes både i en gratis og en betalt udgave. Den gratis udgave kan for de fleste være nok til at optimere og gå fremad i søgemaskinen, mens den betalte udgave åbner for en række mere avancerede funktioner, support m.m.

Netop dette er tilfældet for størstedelen af de mange plugins, og det betyder, du som bruger i de fleste tilfælde kan nøjes med et gratis plugin, når du vil arbejde med SEO, oprette billedkarusseller, indsætte en kontaktformular etc.

De mange smarte plugins er en af de helt store styrker ved WordPress, da du let kan tilknytte en ny egenskab og derved har fuld kontrol over dit websted og dets kunnen.

Det er brugervenligt

WordPress er oftest omtalt som et meget brugervenligt system. Der vil naturligvis altid være en indkørselsperiode, hvor du lærer at håndtere systemet, lærer dets struktur og finder de rette områder at redigere. Herefter vil du dog opleve, at systemet fungerer intuitivt på tværs af kernesystem og plugins.

Er du digitalt indfødt eller vant til at arbejde med computer i dit daglige virke, vil du hurtigt lære at mestre WordPress og dets muligheder. Du kan både redigere fra den såkaldte backend, hvor du redigerer fra en editor, der minder om den fra programmer som Microsoft Word etc. Desuden har mange udgaver i dag en visual composer, hvor du kan flytte elementer rundt og lave en opstilling meget enkelt.  Er du mest til at se tingene tage liv foran dig, findes der endda editorer, hvormed du redigere i et simuleret live-miljø. Tænk: What You See Is What You Get.

Der er stor designfrihed

Når du udarbejder eller får udarbejdet en ny hjemmeside, skal den naturligvis ikke bare have de rette funktioner, men også et fængende design.

Ofte vil man investere i et tema, der har en bestemt grafisk stil – ofte med mulighed for at justere det med et klik, så det passer til en bestemt branche. Selvom disse temaer er flotte, vil du typisk have behov for at rette dem til. Det kan du gøre ved at udskifte ord og billeder med dine egne, så du får et personliggjort websted.

Får du udviklet din løsning hos et bureau, vil deres grafiske afdeling kunne lave et unikt tilpasset design, der matcher din forretning 1:1.

WordPress tillader stor kreativ frihed – og særligt professionelle eller erfarne brugere har mulighed for at udarbejde nogle fantastiske design, der informerer og guider brugeren frem til den ønskede handling.

Du kan altid finde hjælp og assistance

Er du bange for at ende i en situation, hvor du mangler hjælp? Det sker ikke, hvis du vælger WordPress. Som nævnt er systemet det absolut mest anvendte, hvorfor der findes mange dygtige virksomheder, der kan tilbyde support og assistance.

Hvis du selv er teknisk velbevandret, kan du endda ofte finde svar på næsten alle udviklings- eller funktionsrelaterede spørgsmål i forums på internettet. Men husk! Du bør altid være bevidst om, hvad du foretager dig. Alternativt kan du risikere at skade dit website.

Af samme årsag bør du naturligvis altid tage løbende backup af din hjemmeside.

 

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To Top