En mandskabsvogn kan bruges til enhver byggeplads. Mandskabsvognen kan fås til fire, seks eller otte personer – sørg for at vælge en eller flere modeller, så der er nok plads til alle arbejderne. Fordelen ved mandskabsvogne er, at der er lavet plads til, at man kan spise sin frokost der. Der er også indbyggede skabe, så arbejderne kan have deres tøj og personlige ejendele låst inde, imens de arbejder. Derudover er vognene udstyret med toilet, håndvask og bruseniche. Derfor er en mandskabsvogn ideel til byggepladsen, når arbejderne skal have en pause og et sted at trække sig tilbage. Læs mere om mandskabsvogne til byggepladsen.
Let at transportere
Hvis du gerne vil købe en mandskabsvogn til din byggeplads, bør du overveje, hvilke egenskaber din mandskabsvogn skal have. Du bør blandt andet overveje, hvordan du vil transportere vognen ud til forskellige byggepladser. Nogle mandskabsvogne er lavet, så de kan kobles på en personbil, og dermed kan de let transporteres uden, at du skal til at leje et køretøj, der kan trække vognen.
Udnyttelse af plads og rengøring
Derudover er det en god idé at overveje designet på mandskabsvognen. Pladsen i vognen skal være udnyttet bedst muligt. En mandskabsvogn er ikke specielt stor, så det er vigtigt, at indretningen giver mening i forhold til, hvordan den skal bruges. Samtidig kan en mandskabsvogn hurtig blive beskidt, da dine arbejdere kommer udefra og kan dermed slæbe en masse skidt ind. Derfor er det vigtigt, at mandskabsvognen har glatte overflader, som let kan rengøres.
Lys til de mørke vintermåneder
Hvis din mandskabsvogn også skal kunne bruges om vinteren, skal du huske at tænke lyskilder ind i designet. Nogle modeller vil allerede have lys installeret, hvilket vil være en klar fordel, men ellers skal du være sikker på, at du kan få sat nogle lyskilder op, når de mørke vinterdage nærmer sig.