Har du interesse i at stifte et anpartsselskab (ApS), men endnu ikke helt ved, hvad det indebærer? I denne artikel vil vi udpensle alt det som du bør vide i forbindelse med stiftelse af selskabsformen ApS.
Hvad er ApS?
Et anpartsselskab – også omtalt ApS – er et kapitalselskab, der har tjent sig førstepladsen, når det kommer til at være den mest anvendte selskabsform i Danmark. Det kan meget vel skyldes, at ejerne af et Aps har det som kaldes en begrænset hæftelse. Det betyder, at ejerne ikke hæfter personligt for en eventuel gæld i selskabet.
Et kapitalselskab er den samlede betegnelse for alle de selskabsformer, hvor der indskydes en vis mængde kontanter eller værdier i et selskab. Her indskyder ejeren/ejerne altså en kapital i selskabet, allerede ved stiftelsen af selskabet.
Der er som hovedregel fire elementer, der kendetegner denne selskabsform:
- Ejeren/ejerne i selskabet hæfter som udgangspunkt hæfter begrænset for eventuel gæld i selskabet.
- Ejerne i selskabet kan være en enkelt person og/eller virksomhed, eller flere personer og/eller virksomheder.
- Der skal indskydes minimum 40.000 kr. i startkapital til stiftelsen. Startkapitalen kan desuden også bestå af værdier.
- Ejeren/ejerne skal betale selskabsskat af selskabets overskud.
Krav til ApS
For at kunne drive et anpartsselskab succesfuldt, er det essentielt at gøre sig bekendt med, hvilke krav, der bliver stillet:
- Selskabskapitalen skal bestå af minimum 40.000 kr. i kontanter eller værdier
- Der skal sendes en årlig årsrapport til Erhvervsstyrelsen
- Der skal føres ejerbog, og ejerforholdet skal registreres
- Der skal løbende føres regnskab efter regnskabsloven
- Der skal være én eller flere, der har anparter i selskabet
- En direktion og en evt. bestyrelse skal udpeges
Foruden ovenstående krav til at drive et anpartsselskab, er der også nogle helt formelle krav til hvem der må oprette og drive selskabets daglige gang. Her snakker man i termer som: fysiske- og juridiske personer. Ved juridisk person forstås selskaber, fx anpartsselskaber (ApS), andelsselskaber (AMBA) eller aktieselskaber (A/S). En fysisk person defineres som modsætningen til en juridisk person. Det vil sige en person, som ikke har organiseret sig i selskabsform.
Hertil er det et krav, at fysiske personer skal være mindst 18 år gammel, ikke må være umyndiggjort eller nogen form for værgemål. Derudover må vedkommende ikke befinde sig i en situation, hvor de er under rekonstruktion eller konkurs.
I forhold til juridiske personer skal vedkommende være i besiddelse af ret- og handleevne. Altså at et selskab under stiftelse ikke kan stifte et andet selskab. Derudover må selskabet ikke være under rekonstruktion eller konkurs samt tvangsopløsning. Og slutteligt skal selskabet være beføjet til at erhverve rettigheder, være part i retssager og indgå forpligtelser.
Hjælp fra en advokat
Det kan være en god idé at inddrage en advokat i stiftelsesprocessen. Hvis du ønsker at have hjælp fra en advokat til diverse juridiske dokumenter, skal du i den forbindelse medtænkte salær til advokaten for vedkommendes ydelse. Advokaten vil typisk hjælpe med udarbejdelse af de juridiske dokumenter, der hører til et ApS og evt. også tilbyde rådgivning om processen.