Annoncør: Sanzi Beauty
Hvis du går op i hudpleje, så er du sikkert allerede god til at rense din hud dagligt, og derefter smører du med garanti flittigt din dagcreme på huden, ligesom du om sommeren naturligvis husker at bruge solcreme. Men er det alt?
Hvis du endnu ikke har prøvet det, så er der også god grund til at gøre en vane af eksfoliering af ansigtet. Det er nemlig her, du virkelig kan gøre en synlig forskel for din hud.
Hvad er eksfoliering?
Andre hudplejeprodukter, som for eksempel dagcreme, ansigtsrens og solcreme, virker kun så godt, hvis du ikke også renser huden mere dybdegående af og til. Det er nemlig sådan, at du vil kunne fjerne skidt i porerne og døde hudceller fra overfladen. Så kan alt det andet gode, du putter på huden, nemlig langt bedre trænge ind og gøre en forskel.
Grundlæggende er der to forskellige former for eksfoliering til ansigtet, som du kan bruge derhjemme.
Kemisk eller fysisk eksfoliering
Der er den metode, som går ind og dybderenser huden, fordi den kan bruges til at skrubbe huden. Ofte vil et produkt som dette indeholde meget små korn, som altså skrubber skidtet væk. Med et produkt som dette, er det vigtigt, at du er blid, fordi det kan slide på huden. Du skal blot gå over dit ansigt i cirkulære bevægelser for at fordele produktet. Efterfølgende skal det bare vaskes af igen.
Den anden overordnede metode, som også bliver mere og mere populær, er den kemiske, der indeholder syre. Det lyder meget mere farligt, end det er, og så kan det faktisk være sundere for huden end at slide på den. Med denne metode vil syren blidt løsne de døde hudceller fra din hud i løbet af nogle timer.
Med både den kemiske og fysiske metode behøver du ikke at gøre det hver dag.