Øvrigt

Brugte biler er vejen frem

En god bil, du nyder at køre i, kan gøre køreturene til oplevelser. Det er fedt at have en lækker bil. Det er fedt, hvis det ikke er nogen sur pligt, hver gang du træder koblingen ned og drejer nøglen.

Men det er også dyrt. Du kan selvfølgelig få mange fine, nye biler til en forholdsvis lav pris, men så er kvaliteten også derefter. Køb brugte biler og få meget mere for pengene.

Hvorfor købe brugt?

Nye mikrobiler koster omkring 100.000 kroner, og det er jo ikke alverden, men hvis du gerne vil have en større – og lad os være ærligt, lidt sjovere – bil, kan du finde rigtig mange gode tilbud på brugte. Ofte kommer brugte biler i de større klasser også med en masse ekstraudstyr, der hos en forhandler vil koste nærmest endnu en bil oveni.

Kører du få kilometer om året, er en brugt bil også en fordel: Du bruger ikke bilen helt så meget, så du har ingen grund til at bruge halvdelen af formuen på en helt ny.

En anden fordel er, at bilmarkedet ændrer sig med lynets hast. En rigtig god bil kan altså være presset ned i pris, på grund af et højt udbud eller en lav efterspørgsel. Og hvis du overvejer at sælge bilen videre hurtigt, er tabet på en brugt bil typisk også væsentligt lavere end ved en fabriksny.

Du får bilen med det samme, når du køber en brugt, og der er en helt speciel frihed ved at køre rundt i en bil, der bare er en bil: Der er allerede ridser i lakken og en lille Bilka-bule bag på, så det gør måske ikke det helt store, at ungerne smider vinterstøvler op på sædet, eller at hunden og de våde gummistøvler efter en lang tur i skoven kan kastes ind i bagagerummet.

En anden lille fordel er også, at du er med til at genbruge, og det i sig selv er da værd at tage med.

Hvad skal man huske, når man køber brugt?

Når du køber en brugt bil, får du som oftest heller ikke samme garanti på bilen. Det er derfor en god ide, når du køber brugt bil, at du husker uforudsete udgifter til reparation eller andet.

Sikkerheden er en topprioritet hos de fleste, og selvom helt nye biler er opdateret med den nyeste teknologi indenfor sikkerhed, er mange brugte biler stadig forholdsvis moderne og helt sikre.

Du bør naturligvis altid lave dit hjemmearbejde ordentligt, så du er tryg ved at sætte dig bag rattet – måske med familien på bagsædet – og køre derudaf.

Sælg din bil nemt, hurtigt og gratis

Det kan ofte også være en kæmpe fordel at sælge din gamle bil, inden du køber en ny. Mange bytter med en eventuel forhandler, og får dermed rabat på køb af en ny. Der er tit penge at hente, hvis du sælger din bil privat, og det kan gøres nemt, hurtigt og gratis via for eksempel FDM.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste artikler

To Top