Højskolekulturen er et særligt dansk fænomen. Gennem de seneste år, har de danske højskoler oplevet en renæssance. Men hvad er det, som er så specielt ved den danske højskolekultur? Det forsøger denne artikel at besvare. Vil du vide mere, så læs mere her.
Højskolernes historie
De første højskoler blev grundlagt i 1800-tallet. Den allerførste højskole, Rødding Højskole findes stadig den dag i dag og blev grundlagt af Christian Flor i 1844.
Højskoletanken har sin oprindelse i det nederlag, Danmark led under Napoleonskrigene, hvor vi måtte afstå Norge. Derfor mente præsten Grundtvig, at der var behov for at højne den danske moral, og her blev højskolerne et af redskaberne. På højskolerne var dansk kultur i fokus, for at man netop kunne give kursisterne en ny følelse af stolthed over deres hjemland. Samtidig var der fokus på demokrati, og højskolebevægelsen styrkedes i takt med at kravet om en fri forfatning også styrkedes.
Udover Grundtvig er en de vigtigste personer i højskolernes historie Christian Kold. Det var ham, som grundlagde mange af højskolerne, og han førte de tanker, som Grundtvig havde gjort sig om højskolernes værdigrundlag ud i livet.
Kulturen på højskolerne
En af de helt grundlæggende dyder i højskoleånden er den almene dannelse. Derfor er der på højskolerne fokus på den danske sangskat og på, at kursisterne skal udvide deres horisonter. Af den grund vælger man ofte et linjefag, men også et fag herudover som kan inspirere og give kursisten nye indsigter. Formålet med højskolefagene er dog ikke, at man skal opnå specifikke kompetencer – i hvert fald ikke på den måde, som man ellers er vant til fra andre undervisningssituationer. Eksaminer og tests er derfor heller ikke noget, som hører til i højskoleverdenen. Her er nysgerrighed og læring på egne præmisser i stedet i centrum, det giver mange kursister en fornyet læringsglæde, og mange bliver klogere på, hvad der betyder noget i deres liv.
Man kommer desuden ikke udenom, at det sociale liv er et helt centralt aspekt af at gå på højskole. På højskolen møder du andre, som ønsker at bruge tid på at fordybe sig i deres interesser. Da du bor på skolen, bliver I en del af hinandens dagligdag, og I lærer derfor hinanden at kende på en måde, som I ikke hellers ville gøre.
Forskellige typer højskoler
Siden Grundtvig og Kold gjorde højskolerne populære i 1800-tallet er meget sket, og i dag findes der flere forskellige typer højskoler.
Af disse kan eksempelvis nævnes folkehøjskolen, som formentlig ligger tættest på den oprindelige højskoletype. Man har dog også mulighed for at tage på idrætshøjskole eller en fagspecifik højskole. På de fagspecifikke højskoler kan du for eksempel styrke dine kompetencer og på denne måde blive klar til en uddannelse. Fælles for dem alle er det dog, at der på højskolen er fokus på kursistens almene dannelse og det sociale sammenhold, som højskoleopholdet skaber de helt perfekte rammer for,
Højskolen har altså eksisteret i over 170 år og er så populær som nogensinde.
