Øvrigt

Find hoved og hale i de grønne mærkningsordninger

Denne artikel indeholder reklame

I takt med at øget fokus på grøn omstilling, fair arbejdsforhold i alle lande med mere, er der også dukket et hav af forskellige mærkningsordninger frem i de senere år. Det kan være en ren jungle at finde rundt i, hvad de forskellige mærker står for, og hvordan du kan bruge dem til at guide dig i dine daglige valg. Her får du en grov oversigt over, hvordan du finder rundt i de grønne mærker.

Officielle mærker

Der findes som sagt rigtig mange forskellige mærker, og mange af dem overlapper også hinandens områder eller dækker mere end et område. Det gør det ikke lettere at finde rundt i. Der er dog kun få af mærkerne, som er officielle, mens størstedelen af de resterende mærker er private.

I Danmark er der fem officielle mærker. Det drejer sig om:

  • Ø-mærket. Det danske økologimærke
  • Det nordiske miljømærke
  • EU’s energimærke
  • EU’s miljømærke
  • EU’s økologimærke

Derudover findes der også en række udenlandske, officielle mærker såsom det tyske Bio-Siegel, som kan ses på flere varer i de danske butikker.

Private mærker

Inden for den private sfære finder du langt flere mærker, nogle mere anerkendte end andre, og inden for rigtig mange forskellige interesseområder som fairtrade, genbrug, kemikalier og så videre. Fordi et mærke er privat, behøver det ikke have mindre rygdækning end de offentlige. Faktisk er mange af de private mærker enten udarbejdet i samarbejde med en offentlige myndighed eller støttet af en. Ligeledes har mange af de private mærker deres egne strenge krav til, hvornår en virksomhed må påføre sig mærket.

Er du i tvivl om et mærkes validitet, kan det være en god ide at tjekke for eksempel, hvem der er ansvarlig for mærkeordningen, hvem der kontrollerer brugen af mærket, og hvilke kriterier der skal opfyldes, for at en virksomhed må påtage sig mærket.

Et eksempel, hvor vi finder mange forskellige mærker inden for tøjbranchen. Når du shopper eksempelvis dametøj online, så kan mærkerne på hjemmesiden være en god indikator for, hvorvidt du er i gang med at handle hos et bæredygtigt firma, eller hvilke områder virksomheden ellers går ind for. Et mærke som NoCo2 er et godt eksempel på et mærkat, som giver dig en hurtig indikator af, at virksomheden her arbejder for en grønnere hverdag og fremtid.

Mærker er altså til både for at holde virksomhederne i ørerne og tjekke, at de lever op til de krav og standarder, som de bør. Men også for at du som forbruger lettere kan gennemskue, hvad de forskellige virksomheder egentlig står for.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To Top