Snart begynder årets højsæson for fester og hyggelige stunder. Men det betyder også hårdt og barskt vejr, som let kan give dig lyst til at gemme dig i sofaen i stedet for at shine på dansegulvet.
Derfor guider vi dig til, hvordan du bliver klar til julens fester og tackler nogle af de mest normale vinterudfordringer for skønhed, mode og feststemning.
Julefest kræver de rigtige toner
Din playliste sætter stemningen for den gode fest og ikke mindst i juletiden. Men hvis festens gæster har forskellig smag i musik, kan du hurtigt ende med, at der kæmpes over, hvem der skal være DJ – og at de skifter midt i den klassiker, du har glædet dig til hele aftenen. Så ryger den gode stemning ud ad vinduet.
Vil du undgå disse situationer, kan du med god vilje styre imod populære streamingtjenester og deres ideer til en ordentlig feststemning. Man kan nemt blive træt af at høre på Last Christmas igen og igen, så hav en blandet pose med hits.
Du kan lave en playliste til julens fester, som er fyldt med gamle kendere, populær musik fra radioen og julehits så alle bliver glade for det, de hører. Lav den offentligt tilgængelig på Spotify, så gæsterne selv kan tilføje deres yndlingshits, og sæt den på ”shuffle” når festen starter.
Hvis gæsterne skifter midt i en sang – så straf dem med en tår snaps.
Forkæl dig selv inden festen
Ofte er vinterfesten mere glamourøs end om sommeren, og det kan være hårdt ved din hud. Kom frostskader og uren hud i forkøbet ved at forkæle dig selv inden festen.
I dagene op til festen eller bare på dagen kan du bruge en ansigtsmaske til at få selv det mest trætte ansigt til at se friskt ud. Vælg gerne en maske, der giver masser af fugt og glød, så dit ansigt er klar til at få påført festmake-uppen og aftenen, der kommer.
Hvis du overvejer at få en kosmetisk behandling inden festen, kræver det mere planlægning og noget research. Her kan du kigge på Botox-behandling.dk efter information omkring forskellige typer af kosmetiske behandlinger, så du kan koordinere behandlingen med hvornår du skal til fest.
Husk dine gode sko
Uheldigvis kan det danske vejr være meget omskifteligt i vinterperioden, og det kan være svært at vide, om man skal tage sine stiletter eller sneakers på.
Men du behøver ikke ofre de ekstra centimeter, bare fordi det er dårligt vejr. I danske butikker kan du finde sko som både er festlige og fornuftige. Blandt andet tykkere hæle, såle, der griber fat når du går, og kitten-heels er gode alternativer til stiletterne – og så kan du danse i dem hele natten!
Hvis du dog insisterer på at tage stiletter på, så hav et par flade ballerinaer med for sikkerhedsskyld. De kan være dine skiftesko til dansegulvet – og de får dig sikkert hjem efter festen.
Hav styr på garderoben – også til dagen efter
Festsæsonen byder ofte på mere glitter og glam, og det kan betyde slemme tøjkriser og lyst til at blive i din yndlingssweater i stedet for at jage tøj i butikkerne. Men heldigvis er der hjælp at hente online.
De mange webshops tilbyder mode i forskellige prisklasser og til både afslappede fester og byture. Årets store trends er velour og let gennemsigtige materiale som du kan finde hos flere danske designere, heriblandt Neo Noir. De laver både sexede kjoler til festen og elegante silkeskjorter, som du hurtigt kan skifte til efter en arbejdsdag på vej til julefrokosten.
Når festen slutter, kan du vende tilbage din lejlighed og den varme sweater, hyggesokkerne og afslappede bukser. Nyd så den stille og rolig weekend – altså lige indtil den næste fest begynder.